Sommerferie 2006

Så er starten gået for årets sommersejltur. I år prøver vi noget nyt - planen er at Peter og jeg sejler Pelusa til Nyborg, hvor Tine og Frida møder os med bilen, som Peter så kører tilbage til København. Sammen skal Tine, Frida og jeg så have et par uger i det sydfynske, for derefter at sejle hjemaf igen. Vi forsøger at holde siden her updateret dagligt.

Dag 0: København - Karrebæksminde

20:38, Køge Bugt: Stykket fra Lynetten og sydom Amager gik rigtigt fint. Vi havde hvad man nok må kalde en "behagelig agten-for-tværs", så på trods af den nordgående strøm, gik det fint sydover. Nu er vinden desværre løjet af og gået om i syd, så vi har taget sejlene ned og går for motor. Det eneste plus ved det er, at vi har strøm til computeren, så vi kan komme på nettet. Tilsynelandende er der dækning her midt i Køge bugt. Vi har et par timer med dagslys endnu, og det stykke vi skal sejle i mørke er uproblematisk - det skulle være lyst igen når vi skal igennem bøgestrømmen.

21:44, Solnedgang: Det er nu begyndt at blive mørkt, og det er gået op for os at bådens generator er gået i stykker, og dermed ikke lader på batterierne. Køletasken, og ikke mindst computeren, har sørget for at batterierne er næsten flade, så nu har vi ikke nok strøm til lanterne! Vi har dog et par kraftige lommelygter, og der er stadigt spænding nok til at GPS'en kan køre i mange timer endnu. Når vi når til Bøgestrømmen, skulle det alligevel gerne være lyst.

23:06, Aftensmad: Så har jeg været nede i båden og forberede vores aftensmad. I høj sø er det altid en oplevelse at lege med kogende vand og åben ild, i et lille rum af træ og glasfiber. I bælgragende mørke, er det endnu sjovere. Men måltidet (som Tine har klargjort hjemmefra) er rigtigt godt, og falder på et tørt sted.

02:28, Fakse Bugt: Vi er nu nået til midtfarvandsbøjen ved indsejlingen til Bøgestrømmen, og det er stadigt bælgmørkt. Månen er stået op, og giver lys nok til at vi kan se os selv og båden, men ikke sømærkerne. Vi fortsætter for GPS, og prøver at spotte sømærkerne med vores lommelygter.

03:20, Bøgestrøm: Nu er vores kraftigste lygte ved at løbe tør for batteri, og det er stadigt ret mørkt. Vi har derfor kastet anker i et lille område kaldet Nordre Sæløer, hvor vi vil vente på at det bliver lyst.

04:24, Kaffepause slut: Solen er ikke stået op endnu, men det er allerede meget lyst. Vi har lættet anker, og det er en meget ukompliceret affære med det nye alu-anker uden ankerkæde. Der er kommet lidt vind, så nu går vi for sejl igen.

05:31, Morgenmad: Solen er stået op for en halv times tid siden, og Peter har været nede i båden og lave havregrød. En noget anderledes oplevelse i det her vejr, end den jeg havde i nat med aftensmaden. Området omkring os er virkeligt smukt. Vandet er næsten fladt, og der er ikke meget vind - vi går mellem 3 og 4 knob. Omkring os er flokke på tusinder af svaner. Ikke en lyd høres udover fuglene, men engagn immellem lugter her lidt af ko.

06:05, Svømmetur: Vinden har lagt sig igen, og vi ligger næsten stille. Det udnytter vi naturligvis til på skift at tage en svømmetur i det klare vand. Vandtemperaturen er - for danske standarder - meget høj. Peter opdager, som jeg også gjorde på vores tur i 2004, at båden ved denne fart udemærket kan styres fra vandet vha. badestigen.

07:32, Kalvehave: Den sidste times tid har vi gået for motor, så nu måtte vi lige et kort stop ind i Kalvehave (udtales "kallehave") og tanke diesel. Vi fortsætter vestpå under den imponerende Dronning Alexandrines Bro.

09:11, Farø broen: Så er vi igennem Bøgestrøm og Ulvesund, uden komplikationer i år. Vores ekkolod er desværre i stykker for tiden, men jeg synes faktisk at det var været afslappende ikke at skulle høre på dybde-alarmen i tide og utide. Da vi kom ud i Ulvesund tog vinden pludseligt til, og vi har kunnet gå for sejl, hvilket har været skønt. Vi er også begge begyndt at blive lidt trætte, der har ikke rigtigt været lejlighed til at sove endnu.

14:43, Karrebæksminde: Vi har besluttet at korte turen lidt af, og mødes med pigerne i Karrebæksminde. Det sidste stykke af turen har været rigtigt godt - vi har kunnet gå for sejl, og vinden er taget til så vi har holdt en fart på omkring 6 knob det sidste stykke af turen. Både Peter og jeg har haft lejlighed til at sove et par sålure, men vi er alligevel lidt matte i koderne. Det er også tydeligt for enhver, at vi skulle have brugt solcremen mere flittigt.

Dag 1: Karrebæksminde - Omø

Så har vi skiftet besætning, og den består nu udelukkende af medlemmer af familien Ødorf-Prahm. Efter at have sovet 11 timer i ét stræk, er skipper klar igen til at lægge kurser på GPS'en og give kommandoer om fastspænding af børn. Det meste af formiddagen går med at sove længe, spise morgenmad, og pakke sammen; først ved 12-tiden er vi ude af Karrebæksminde havn, med kurs mod Omø.

Vi har genua og storsejl oppe, og det fungerer godt i den svage vestenvind. Foran os ligger to større både, der begge går for sejl. Traditionen tro proklamerer skipper kækt, at de begge vil være sejlet agter ud inden længe. Det varer da heller ikke længe, inden vi kryber uden om dem - på læsiden.

Efter at vi allesammen havde fået lidt at spise, var det blevet tid til Fridas middagslur. Tine sørgede for at få hende lullet i søvn nede i båden, og kom straks efter op igen, næsten fri for søsyge. Herefter gik den vilde jagt for at finde et sted på båden at ligge, hvor der var både sol OG læ.

Vinden tager stødt til, og det varer ikke længe før farten ligger på den rigtige side af 5 knob. Vinden er desværre i vest, og det er den vej vi skal, så vi må tage nogle ordentlige kryds ud i smålandshavet. Heldigvis er der vand næsten så langt øjet rækker. På et tidspunkt begynder jeg at kede mig; kigger lidt på søkortet, og prøver at finde ud af hvor vi er. Da det går op for mig, at vi er sejlet ind over et rev, og styrer direkte mod en grund med kun 0.6m vand, et vrag på 1m dybde, samt et synligt vrag, får jeg meget travlt med kalde alle mand på dæk, og få vendt skuden. Heldigvis slipper vi med skrækken.

Vi ankommer til Omø ved 17-tiden, og bliver, af den muntre havnefoged, gennet ind i en klynge af andre både der ligger udenpå hinanden i mange lag. Tilsyneladende er Omø lige så populær i dag i sol og 30 grader, som den var som tilflugtssted under uvejret i 2004.

Dag 2: Omø

Jeg (Mads) blev vækket omkring kl. 6, da en af vores naboer (den inderste i "klyngen") skulle afsted. Uden det store bøvl fik vi ham ud, og bugseret de andre både - med de sovende koner - på plads. Da jeg kom ned i båden igen, vågnede Frida, og snart var vi igang med at lave havregrød og lægge planer for dagen.

I går aftes havde Tine og jeg talt om at blive en dag på Omø, hvis vi kunne få en bedre plads at ligge på. Så ville vi kunne gå nogle ture og tage på stranden. I løbet af formiddagen stak mange både afsted, og der blev en perfekt plads ledig til os.

For at komme ind på pladsen, skulle vi bare en lille smuttur rundt i havnen for motor. Først kom vi lidt for langt, men det er jo ikke noget problem - bakgearet er jo opfundet. Desværre er det bare pisse svært at bakke i en sejlbåd med foldepropel - den vil kun bakke og dreje på samme tid - og altid modsat af den vej man skal. Med lidt kreativ brug af frem og bak, kombineret med lige så kreativt brug af roret, fik vi båden i den rigtige vinkel. I mellemtiden havde vinden skubbet os over imod en enklave af store svenske både, og det fik de - ellers meget afslappede - besætninger op på dupperne. Et par hjælpsomme skub og nogle kommunikationsbrist senere, var vi vel fortøjret på vores nye plads.

Resten af dagen fik vi til at gå med at ligge og slikke solskin indtil vores lægemestemperaturer rundede 40 grader, hvorefter vi trak os tilbage til skyggen. Efter frokost og en lille middagslur traskede vi så afsted til stranden på den anden side af øen. Sig det ikke til nogen, men det ER nok stadigt* rigets bedste strand. Især fordi man stort set har den for sig selv.

* Se rejseberretningen fra 2004

Dag 3: Omø - Dageløkke (Langeland)

Dagen startede med stegende sol, næsten ingen vind, og tomme-tykke lag solcreme. Omkring kl. 10 var vi ude af Omø havn, satte kursen vestover mod Langeland, og forsøgte os med sejl. Det gik fremad, men meget langsomt. En BB-10m strøj forbi os (også for sejl), og så døde vinden ellers helt. Jeg udnyttede pausen til en svømmetur, og blev igen overrasket over hvor hurtigt man skal svømme, for at følge med en båd der "ligger stille".

Efter et par timer for motor, lidt frokost, og Fridas middagslur, havde vi rundet Langelands nordspids. Der kom atter lidt vind, og vi fik sat sejlene igen, og slap for diesel-hakkeren et stykke tid. Frida var i højt humør, og ville rundt og ordne ting på dækket, så iført redningsvest og sin far, begav hun sig afsted. Imens hyggede Tine sig med at sejle maxi-både agterud.

Dageløkke, vores destination på Langelands vest-side, er en lille ferie-flække med autentisk harmonika og øl-kapsel-stemning. Den "børnevenlige" strand er stenet, og bunden lugter af prut når man træder ud i vandet. Frida kvitterede med en lort i sandet. Til gengæld har de en udemærket fiskehandler, der leverede fantastiske ferskvands-smørfisk-bøffer (der efter sigende lever udelukkende af græs) til vores grill. Sammen med en halv flaske Californisk chardonnay og nye kartofler, var det et uovertruffent måltid.

Dagens højdepunkt for Frida kom efter aftensmaden, hvor vi besøgte den lokale legeplads. De havde både legehuse, vipper, gynger, ruchebaner, svævebane, sandkasse og hoppepuder. Frida havde en fantastisk tid, og instruerede ivrigt sine forældre i at gøre alt det forældre skal gøre, når man har dem med på legeplads. For os slutter dagen her i mørket i cockpittet, med blog-skriveri og morgendagens sejladsplanlægning.

Dag 4: Dageløkke - Svendborg

Nyheden om kommende tordenbyger spredte sig som en sommerforkølelse i Dageløkke havn, og før man kunne sige "har du set vejrudsigten?" var alle de andre både ude af havnen. Med et så lille publikum turde vi godt kaste vores lille cirkus ud i det nye glansnummer: "fralægning for sejl i fremmed havn". Hvis jeg selv skal sige det, var vi knald-gode. Vinden tog til, og snart gik det derudaf for fulde gardiner. Frida fik sig et æble og gik i dørken ved 11-tiden, og efterlod os andre til at stege i solen - tordenbygerne var ikke til at få øje på. Efter kort tid havde jeg det så varmt, at jeg måtte en tur i baljen. GPS'en viste 4 knob, og min hundesvømning er kun målt til 1 knob; så i stedet for at svømme, holdt jeg fast i badestigen og lod mig trække splitternøgen efter båden - skønt! Der skulle ikke meget overtalelse til, før Tine gjorde mig kunsten efter.

Turen ind gennem Svendborgsund var meget smuk - nærmest som at sejle igennem frilandsmuseet. Vi gik for sejl helt ind til den gamle industrihavn midt i byen, som nu bruges hovedsageligt af lystsejlere. Da vi var tidligt fremme og endnu ikke havde fået rigtig frokost, begav vi os afsted på jagt efter en god café. Frida og Tine havde snakket om smoothies, og de blev ikke skuffet hos "Cozy Coffee", hvor vi sad i gårdhaven og fik bagels, smoothies, kaffe og hjemmelavet is. På tilbageturen fik Tine købt sig en nederdel, mens Frida scorede sig en våddragt og en lille fiskestang.

Køleboksen som vi købte sidste år har vi haft meget glæde af, også i år, hvor der ikke har været under 25 grader. Boksen kan køle ned til +5, selv i denne varme. Boksen kan faktisk også varme, men hvornår er det lige at man har brug for at få kogt sin mælk, bagt sin ost, og lavet meget store mænger smørsovs? For os var et åbebart i dag, for nogen var kommet til at trykke på den røde knap, i stedet for den grønne.

Tidligt på aftenen kom regnen, og Frida fik lejlighed til at tosse rundt i våddragten. Der er bare fuld fart på fra morgen til aften. Nu ligger hun og sover sødt i stikkøjen, og lader op til at give os noget at se til igen i morgen.

Dag 5: Svendborg - Avernakø

Så har vi igen udvidet besætningen. Denne gang med en koloni af lus, der fortrinsvis holder til til Fridas hår, men der er også konstateret beboere hos Tine. Det skal dog siges at Tine ikke gik op i en spids; hun blev derimod - med hendes egne ord - lidt hysterisk. I hvert fald blev jeg sendt på apoteket i Svendborg, og situationen ser nu ud til at være nogenlunde under kontrol.

Sejladsmæssigt er dagen gået rigtigt godt, vi har haft masser af vind fra vest, og har derfor krydset os vej ud gennem Svenborgsund, og videre vestpå til Avernakø. Ved indsejlingen til havnen var det lige ved at gå galt, da vi begge forvekslede to forskellige grønne sømærker. Tine var dagens helt da hun opdagede fejlen (vha. GPS'en) og undveg i sidste sekund. Under kraftig sidevind og et minimum af cirkus fik vi båden på plads mellem pælene i havnen, og blev trakteret med kaffe og kage på den lokale café. Senere blev det naturligvis også tid til en tur på stranden og en dukkert.

Dag 6: Avernakø - Ærø - Drejø

Vi forlod Avernakø lørdag morgen mellem 9 og 10, gik nord-vest om øen og derefter syd-øst ned mod Ærøskøbing, på Ærøs nordside. Vi havde vind fra vest, og det gik fint lige fra starten - vi gentog successen med at lægge fra for sejl. Pigerne fik sig en god lang middagslur nede i båden, mens jeg styrede os gennem solskinsvejret. Efter en times tid lagde vinden sig næsten helt, så vi var først fremme ved 14-tiden.

I Ærøskøbing gik vi en tur op gennem den gamle by, men de fleste butikker var lukket for resten af lørdagen. Desværre åbnede de fleste af de hyggelige små restauranter først kl. 18, så vi endte på "Ærø Buger Bar", hvor vi fik bugere, pomes frittes, og smoothies. Ikke turens bedste måltid. Ej heller det billigste.

Efter lidt diskussioner om hvorvidt vi skulle videre eller blive, blev vi enige om at sejle til Drejø, og ligge for anker natten over. Så efter lidt småindkøb i den lokale Netto, smuttede ud af havnen og nordpå mod Drejø, for motor. Omkring to timer senere var vi fremme, og fandt et god sted at ligge. Da ekkoloddet jo desværre er i udu, måtte vi stole blindt på søkortet, og lodde dybden med ankeret.

Vinden havde nu helt lagt sig, og vi lå omkring 100m fra kysten, så der var ingen bølger overhovedet. Tine improviserede noget aftensmad til os, og vi spiste oppe i cockpittet. Mens Frida blev lagt i seng, sad jeg og planlagde morgendagens sejlads - på det analoge søkort, da vi ikke havde strøm nok på batteriet til computeren. Tine kom op og sad og læste en bog, og pludseligt kom der en mærkelig lyd ovre fra hende, lidt som når man lukker luften ud af en gummibåd. Da jeg kiggede over på hende, så jeg to marsvin (hvaler, ikke gnavere...) der var kommet helt hen til båden, for at se hvad det var for en mærkelig rygsvømmende hval. Det svømmede en tur rundt om båden, og kom flere gange op efter luft. Nogle timer senere på aftenen var de forbi og hilse på igen.

Inden vi gik til køjs fik vi begge et kold brusebad+hårvask i cockpittet, med efterfølgende lusse-kæmning i bedste abe-bur-stil.

Dag 7: Drejø - Rudkøbing (Langeland)

Vi vågnede ca. samme sted som vi var gået til ro, så man må vel konkludere at ankeret havde holdt godt nok. Vinden var i løbet af natten gået fra vest til øst, men vi lå stadigt i læ af Drejø, så der var ingen bølger. Frida og Mads stod først op, og lavede havregrød, og derefter lettede vi anker og satte kursen øst over. Ruten som jeg havde lavet i går holdt ikke helt længere, for med vinden i øst måtte vi krydse os gennem det lidt udfordrene farvand syd for Tåsinge. Vi fik nok den sidste ledige plads i Rudkøbing havn. På grund af Langelandsfestivallen, er her godt fyldt op. Inde i byen var der også mange festival-gæster, men det lykkedes os alligevel at få bord - og servering - på restaurant "Tummelumsen" på gågaden, hvor vi fik 2 x fin middag og 1 x børnemenu. Frida opførte sig meget velopdragent, især i forhold til de andre uvorne unger ved bordene.

Tilbage på havnen kom Fridas nye krabbe-fiskestang i brug for første gang. Når man stod på stenene og kiggede over mod Langelandsbroen, kunne man se de seksbenede monstre krabbed rundt på stenene under vandet. Med lidt blåmusling som madding var det nemt at få dem til at bidde på, og inden længe havde vi vores egen zoologiske have, med Frida som dyrepasser.

Her til aften - mens pigerne var i bad - har jeg repareret ekkoloddet, så nu skulle det være nemmere at ankre op i fremtiden. Jeg fik også toppet op på motorolien og repareret et skab. Men generatoren er stadigt i stykker, så vi er stadigt afhængigt af havne, for at få strøm.

Tilfældigvis ligger "Bianca" værftet lige her bag lystbådehavnen, og i morgen tidlig vil jeg forsøge at ringe til dem, og høre om de har tid til at komme forbi og kigge på generatoren. Måske er det en simpel ting de kan ordne med det samme. Yeah right.

Dag 8: Rudkøbing - Lundeborg (Fyn)

Dagens helt var uden tvivl Bianca-værftets meget flinke, tysk-talende elektriker. Jeg forstod ikke et ord af hvad han sagde, men da han gik var jeg blevet 250kr fattigere, og generatoren virkede igen. Så nu kan vi atter lave vores egen elektricitet, og mulighederne for at ligge for anker er derfor lidt bedre. Efter et kort besøg på Bianca-værftet (og Netto), stak vi ud af Rudkøbing havn ved 15-tiden. Strømmen var imod os - ca. 2 knob - men vinden var helt perfekt, så det gik fint derudaf. Eter et par timer tog vinden en pause, og vi fortsatte utålmodigt for motor - så fik vi jo også chance for at oplade vores batterier, nu hvor generatoren virker igen. Lidt over 18 ankom vi til Lundeborg, en lille havn på Fyn's østside. Havnen var så proppet med både (ja ja, vi ankom jo også lidt sent) at jeg sjældent har set noget lignende.

I stedet for at mase os ind mellem de andre både, tøffede vi et lille stykke videre, og har lagt os i læ en af en lille skov der står helt ned til vandet. Tine har tryllet et fantastisk 2-retters aftensmåltid sammen, Frida har tosset rundt på dækket i sin redningsvæst, og nu sidder jeg - som I kan se på billedet - og skriver dagens rejseberretning. Om ikke så lønge går solen ned bag skoven, og i morgen tidligt fortsætter vi til Agersø. Så det går "øst på" igen, og vi regner med at være i kbh. om ca. 10 dage.

Dag 9: Lundeborg - Agersø

Vores ankerplads viste sig at have god læ for vind fra vest, men ikke noget læ for bølger nordfra, fra Storebælt. Vi havde i hvert fald en ret urolig nat med en del "rullen", der resulterer i en lyd der bedst kan sammenlignes med lyden af en flyttekasse fyldt med opvask, der skiftesvis bliver stillet på højkant og lagt om på siden. Vi vågnede begge flere gange, og var oppe og kigge ud af vinduerne, for at se om det stadigt var Fyn der var uden for vinduerne. Ikke desto mindre vågnede vi til en fantastisk morgen, og jeg kunne ikke modstå fristelsen til at springe direkte fra køjen og ud i vandet. Jeg har på denne tur lært, at hvis man ikke har badebukser på, bør man helt klart springe på hovedet, i stedet for på benene. Jeg afstår fra uddybbende forklaringer. I hvert fald var det en forfriskende start på dagen, der skulle vise sig at blive mindst lige så varm som de foregående.

Vi lættede anker for sejl, og holdt en fin fart nord om Langeland. Da vi var nået midt ud i Storebælt, døde vinden helt, så vi måtte endnu engang pakke sejlene, og gå for motor. Frida fik sig en lur i forkøjen; Tine i solen. Lige inden vi nåede vores destination - Agersø, lige nord for Omø, ud til Storebælt - fandt vi et fint sted at holde pause og bade lidt.

Havnefogeden i Agersø var meget hjælpsom med at finde plads til os i havnen, og gjorde Tines arbejde endnu mere interessant, ved at give hende opgaver der var i direkte modstrid med dem skipper udstedte. Til hans forsvar skal det siges at han spottede Frida i cockpittet, og fandt en plads med direkte adgang til havnens legeplads. Øen og byen viste sig at være rigtig hyggelig, og selv om købmandens køledisk ikke indeholdt andet end røde pølser, lykkedes det mig at frembringe et vellykket aftensmåltid af "hvad køleboksen gemte".

Dag 10: Agersø - Vejrø

Mens jeg fik lov at sove længe, smuttede pigerne til Agersø's købmand for at hente det morgenbrød vi havde bestilt (og betalt) i går. Så jeg vågnede til rundstykker, the-birkes og frisbrygget nescafé aut lait. Efter at Frida havde løbet lidt energi af sig på havnens udemærkede legeplads, stak vi afsted mod Vejrø. Vi havde blå himmel, stegende sol, 25-30 grader, men ikke megen vind. For storsejl og genua gik vi omkring 3 knob, plus/minus. Det tog derfor en del timer at nå til Vejrø, og vi voksne fik lejlighed til at slappe af og nyde vejret, mens Frida tog sig en ordentlig skraber i forkøjen. Jeg havde været hos købmanden inden vi tog afsted, og købe ind til hyggelig grill-middag, som vi skulle lave på Vejrø's fantastiske strand*.

Da vi nærmede os Vejrø, undrede vi os lidt over at vi kun kunne se gange få master stikke op bag stensætningen omkring lystbådehavnen. Helt henne ved havnen viste det sig, at der ingen både lå i havnen - den var nemlig lukket for ombygning. De få master vi havde kunne se, var en gruppe både der havde lagt sig for anker lige uden for havnen. De havde sansynligvis været lige så uvidende som os, om at havnen skulle være under ombrygning midt i sæsonen.

Vi valgte at gå lidt længere ned langs øens kyst (det er en meget lille ø!) og kaste anker der. Denne gang prøvede vi at bakke ankeret fast i bunden, med brug af motoren (som vi alligevel havde kørende, da vi jo troede at vi skulle i havn). Det nye anker bed sig så godt fast, at vi var lige ved at gå bagover i båden.

Selv om vi ikke kom på stranden, havde Frida og jeg meget sjov med at lave bad til Frida i cockpittet og bruge lense-pumpen som bruser. Frida hjalp også med at få gjort rent under dørkpladerne, og fjerne rester af ris-kiks, tusser, sugerør mv. Så grill-middag på stranden blev det desværre ikke til i denne omgang, men vi hyggede os alligevel meget godt her i vores flydende campingvogn. I morgen går turen til Fejø, hvor vi glæder os til at gense den lille restaurant som vi har talt om siden vores første besøg på øen.

* Se rejseberretningen fra 2004

Dag 11: Vejrø - Fejø

Siden vi var på Omø for to år siden, har vi talt om at komme tilbage og spise på "Clara Frijs", en hyggelig lille café/restuarant der lige var åbnet da vi var her sidst. Vi var derfor både spændt på om den stadigt eksisterede, og om den - og øen i det hele taget - virkeligt var så god som vi huskede den. Naturligvis var vi næsten sikre på at blive lidt skuffede.

Turen fra Vejrø gik rigtigt fint, vi var tidligt afsted - ca. kl. 8 - så det var ikke så vamrt endnu, men til gengæld var der vind. Mens pigerne snuppede en formidagslur i forkøjen, krydsede jeg os ned mellem Femø og Fejø. Vi ankom så tidligt, at det næsten føltes som at have en "overliggerdag".

Vi startede vores Fejø besøg med at finde et bord i skyggen hos Clara Frijs. Frokosten bestod af hjemmebagt brød - både lyst m. kærner, nødder, oliven, osv. og rugbrød - og dertil både kolde og lune retter. Det kolde var tre forskellige slags spegepølse fra øen, både okse- og lammekød, med soltørret-tomat creme, samt hjemmelavet hønsesalat, smilende æg og lokal, saltet oksefilet m. pebberrodscreme. Det lune bestod af hjemmelavet leverpostej m. hjemmesyltede agurker, kold kartoffelsalat, og perverse, bid-størrelse bøffer ligeledes fra det lokale kvæg. Hertil drak vi alle tre "hjemmebrygget" hyldeblomstsaft. Efter afrunding med tre forskellige slags oste, var vi meget mætte, og enver tanke om at blive skuffet var forlængs forduftet. Vi skyndtes os at bestille bord til samme aften, og begav os ud på sight-seeing.

Frida var jo blevet lovet en strand at lege på, og på Vejrø havde vi jo skuffet hende, da vi ikke kunne komme i land. Derfor var det af højeste prioritet, at vi fandt en god strand. Den første strand vi besøgte på Fejøs nordside var ikke så god. Der var utroligt meget tang, ikke meget sand, og vandet havde en underlige rødbede-agtig farve. Fra båden havde jeg samme morgen spottet en strand på Fejøs øst-side, hvor jeg straks havde noteret min position, og en kompas-pejling til stranden. Vi besluttede at prøve at finde hen til den strand, og efter ca. tre kvarters gåtur nåede vi til frem. Stranden viste sig at være udemærket - ikke lige så flot som den på Vejrø - men med utroligt lunt vand.

Aftensmadden hos Clara Frijs, med carpaccio, lokal herreford limousine steak, lokale grøntsager, kærnemælks-sorbet og kirsebær-pannacotta, skuffede bestemt heller ikke. Selv jeg var så udmattet efter timevis af vandring i den bagende sol, at jeg næsten ikke kunne koncentrere mig om den. Da vi kom ned i båden igen, gik jeg omkuld og sov til næste morgen.

Dag 12: Fejø - Farø

Fredag vågnede vi til feriens første regnvejrsdag. Det styrtede ned udenfor, og der var da også et enkelt sted hvor der dryppede lidt, indenfor. Frida og jeg trak i regntøjet, og traskede afsted til købmanden for at hente morgenbrød. "De har nogle gode vandpytter her på Fejø" sagde Frida, efter hun havde omdannet det meste af rabatten til et mudderhul. Ovenpå gårsdagens strabadser, tog vi det helt stille og roligt - vi havde ikke travlt med at komme ud og sejle, og heller ikke med at komme på sigth-seeing. Det var gået op for os, at vores besøg på disse kanter igen faldt sammen med Femø Jazz-Festival på naboøen, og i den anledning skulle lystbådehavnen blive ualmindeligt fuld derovre. Derfor besluttede vi at springe øen over igen i år.

Hvis man skulle tro vejrudsigten, er udløbsdatoen på sommervejret også så småt ved at være overskredet, så vi besluttede at tage videre "øst på" - altså hjemaf. I stedet for at tage hjem gennem Bøgestrømmen igen, planlagde vi at gå syd om Møn, og dermed udenom om Møns klint. Så da det sent på eftermiddagen klarede det en lille smule op, satte vi sejl og begav os mod øst; mod vinden. Frida forlangte raidoen tændt, og holdt så ellers en-mands sodavands-diskotek for at slå tiden ihjæl. Ved 18-19-tiden døde vinden, og vi kastede anker. Efter hyggelig aftensmad i cockpittet, pakkede vi sammen, lættede anker, og fortsatte for motor gennem Storestrøm, mod vores planlagte midnats- ankerplads ved Farø. Frida blev lagt til at sove, og de voksne fik kaffe og chokolade! Der var trukket lidt skyer sammen over os, og det blev hurtigt mørkt. Broerne var et flot syn i mørket, men de var stort set også det eneste vi kunne se. I det mindste havde vi selv lys på, nu hvor generatoren kører igen.

At ankre op i totalt mørke skulle vise sig at være lidt interessant. Tine stod i stævnen af båden med vores kraftigste lygte, og prøvede at spotte sømærker og fiskeflag. Jeg styrede os blindt efter GPS og ekkolod, og fik os frem til den position vi havde valgt. Første gang vi kastede anker fik det ikke fat i bunden, og Tine måtte hale det - og en del søgræs - ombord igen. I andet forsøg gik det bedre, og vi gik trygt til køjs.

Dag 13: Farø - Klintholm (Møn)

Efter en forholdsvis rolig nat vågnede vi i noget der mest af alt lignede en motervejsudfletning: Farø-broen [E55] med tung trafik til den ene side, og motortrafikvej [287] over Bogø til den anden side. Ikke langt fra båden stod også en stor gruppe bundgarnspæle, som vi ikke havde set i mørket i går.

Så det var uden den store nostalgi, at vi begav os videre. Dagen startede uden det store vind, så vi gik for motor og medstrøm ned gennem Grønsund, syd om Bogø og Møn. Da vi omkring halvvejs kom ud i Østersøen, kom vinden endeligt og vi kunne gå de sidste 10 sømil for Genua og Storsejl, med fuld fart på.

Vi var fremme allerede ved 14-tiden, og det var nemt at få en plads. Tine stod i stævnen og skulle klare for-fortøjringerne, mens jeg fumlede med pælene ude agter. Pludseligt hører jeg et hyl fra Tine, og da jeg kigger ud i stævnen, hænger hun i armene fra pulpitten, og danner nærmest en landsgangsbro over til kajen, hvor hun har sine ben. Da jeg spørger hende om hun har brug for en hånd, er svaret et klart ja, men da jeg når frem, har hun allerede ormet sig op på kajen, mens hun stadigt har fat i båden. Nabo-tyskeren der var på vej for at hjælpe med tage imod fortøjringerne, er stivnet i stævning på sin egen båd, med munden på vid gab, ude af stand til at finde en passende reaktion.

Klintholm viser sig at være et "feriecenter" med alt hvad det indebærer. På den gode side kan nævnes fine toilet- og badefaciliteter, gode indkøbsmuligheder, og en udemærket legeplads. Men det er ikke noget charmerende sted. Her er godt nok en strand, men den er overfyldt og lugter af rådden tang. Og så i aften er vi så ekstra heldige;der er nemlig 10-års-jubilæums-havnefest, med diskotek - stripper-Sandra kommer kl. 22:00.

Ikke desto mindre, har vi besluttet at blive i morgen også. Så er det planen at vi skal leje cykler, og cykle til Møns Klint. Forhåbentligt kan vi lige nå at få lidt sensommervejr, inden vi går nordpå til sidste stop i Rødvig, og derefter direkte til København.

Dag 14: Møns Klint

Jeg fik igen lov til at sove længe, mens pigerne var hos Spar-købmanden og hente morgenbrød. Da de kom tilbage lavede vi hyggeligt morgenbord i solen i cockpittet, med brød, ost, marmelade, nutella og hele molevitten. Bagefter pakkede vi mad og regntøj (vejrudsigten lød lidt "sammensat") og gik op til købmanden for at hente de cyckler vi havde bestilt i går. Hos købmanden stod to cyckler i hhv. størrelse 8 og 13 år og ventede på os, den sidstnævnte med en stor uformelig barnestol bagpå. Tine og Frida snuppede den med barnesædet, og jeg tog den anden, i håb om at sadlen kunne sættes op. Det kunne den godt - ca. 3cm - så var der ikke mere pind. Efter ca. 10 minutters cykling, havde jeg fået ondt i knæene (af at cykle rundt med dem oppe under ørerne) at vi måtte bytte cykel. Det gik lidt bedre - især fordi cyklen med barnestolen var så tung at træde (den var vist ikke blevet pumpet i denne sæson) at vi fulgtes bedre ad.

Turen ud til Klinten viste sig at have en del bakker, der bestemt burde have tildelt Tine den rød-prikkede bjergtrøje. Den sidste af dem tog i hvert fald pusten fra mig, og jeg måtte trække cyklen og Frida det sidste stykke. Svedende og dehydrerede nåede vi frem til Møns Klint, bare for at finde ud af at vi havde valget mellem 300 trin op til "Dronningestolen" eller 500 trin ned til Stranden. Vi valgte (lidt kortsigtet) det sidste.

Vi endte med at have nogle hyggelige timer på stranden, og jeg fik mig da også et par tiltrængte ture i baljen. Det var helt sikkert de 500 tin op igen værd. Cykelturen hjem gik lettere end ud - det gik mere ned af bakke - men jeg måtte konstatere at det kun var bremsen på baghjulet af min cykel der virkede.

Tilbage på havnen grillede vi dansk svinemørbrad, og drak belgisk øl til. Det er noget der duer oven på sådan en aktiv dag. Frida var som ofte skeptisk, og nøjedes med flute og fiskede feta stykker fra salaten.

Efter vi havde spist gik Frida og jeg ned på slæbestedet i havnen for at fiske lidt med Fridas net. Hun sagde også noget om at hun lige ville mærke vandtemperaturen, og traskede resolut ud i vandet. Efter 3-4 skridt blev bunden åbenbart glat, for på et splitsekund forsvand først benene, så numsen, og så resten af Frida ned i vandet! Jeg sprang hurtigt til og fik hende op, men hun var helt gennemblødt og havde også fået lidt af et chock, så vi gik tilbage til båden og blev tørret. 5 minutter senere drog vi afsted igen - denne gang i våddragt.

Dag 15: Klintholm - København

"Årh, Mads, det er din tur til at tage dig af hende..." - startede dagen. Det øsede ned udenfor, så Frida og jeg trak i regntøjet, og gik ud for at købe morgenbrød og trampe i vandpytter. Vi spiste morgenmad i båden, mens vinden hylede i masterne, og vibrationerne fra riggen forplantede sig helt ned i appelsinjuicen. Vejrudsigten sagde syd-vest, 3-8m/s, stedvis op til 10m/s - hvilket ville få os hurtigt til dagens destination: Rødvig, sidste stop inden København. Omkring kl. 10 og med kraftig sidevind fik vi bugseret båden ud af vores plads, og med motoren i fulde omdregninger kæmpede vi os ud mod bølgerne. De var meterhøje og meget kompakte, hvor de blev presset sammen ind i indsejlingen til havnen. Frida var mildest talt ikke begejstret for vejret - "Jeg vil hjem, jeg gider slet ikke være på sommerferie mere!" - og hende og Tine blev under dæk (til Tines store fortrydelse!). Ude i Østersøen var bølgerne længere, men stadigt meget høje, så det var lidt af en udfordring for mig selv at få sat sejl - men det gik. Vi gik omkring 7 knob for storsejlet alene, så jeg ventede lidt med forsejlet. Vi var så heldige at havde bølgerne med os, og når jeg engang imellem kunne få båden til at tro at den var et 2½ ton tungt surfbredt, kom farten helt op på 8-9 knob.

Da vi rundede Møns Klint, satte jeg også forsejlet, og nu gik det rigtigt fint. For sjovs skyld checkede regnede jeg lige på hvor langt der ville være helt hjem til København, og med 4-5 knob i snit ville det tage os små 10 timer at sejle de 43 sømil - så vi ville være hjemme ved 21-tiden. Vi besluttede derfor at springe Rødvig over, og satte kursen stik nord - hjem!

Vinden var i vest nu, og ret kraftig - nok mellem 8 og 9 m/s - og da vi kom fri af Møn fik vi godt med sø fra vest, og dermed en lidt mindre behagelig sejlads. Jeg morede mig bravt med at styre båden gennem det lidt hidsige vejr, mens pigerne overlevede på chokoladekiks og Fejø-pærer nede i båden. Tine med voksende kvalme, mens Frida lod til at have vendet sig til forholdene. Lidt i 20 sejlede vi ind i Margretheholm havn, efter 9 timer og 42 minutter, og i alt 52 sømil - en seriøs afslutning på en rigtig god ferie. Da vi gik fra borde proklamerede Frida da også: "Jeg gider ikke hjem til lejligheden, jeg vil være mere på sommerferie!".

Page updated

Report abuse